Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pernille Germandsen

Billede fjernet.

Mit navn er Pernille Germandsen, og jeg er fra 1975. 
Jeg bor i Rødkærsbro sammen med min mand Jan og vores 2 børn, Sine (2001) og Emil (2004). 
Jeg har været ansat som dagplejer siden 1. august 2008. Før det, har jeg sammenlagt arbejdet 14 år i både børnehave, sfo og vuggestue. I 2016 blev jeg færdiguddannet som Pædagogiskassistent.

Kurser jeg har deltaget i som dagplejer:

● Førstehjælp.

● Dagplejer som profession.

● Leg med sprog.

● Måltidet i det pædagogisk arbejde.

Kendetegn for min dagpleje

Jeg lægger stor vægt på omsorg, tryghed, nærvær, åbenhed, ærlighed og at der er plads til forskellighed. Det er grundlaget for at kunne ”handle og udvikle sig”. Jeg arbejder ud fra Marte Meo principperne, hvor jeg har en anerkendende tilgang til både børn og forældre, så alles behov og evt. bekymringer bliver lyttet til og sat i fokus.


Jeg arbejder med dagplejens 6 læreplanstemaer, og lægger stor vægt på, at børnene bliver klar på alle måder til de udfordringer, de møder på deres vej fremover. Jeg arbejder hen imod, at børnene bliver så selvhjulpne som muligt, så deres selvtillid og selvværd øges, det skaber glade børn.

Billede fjernet.Vi bor i et parcelhus på en stille villavej, med en dejlig stor lukket have. Her kan børnene lege i legehuset, gynge, rutsje, kører på div. køretøjer og lege i sandkassen. Indenfor har vi et hyggeligt legeværelse og et dejligt stort køkken-alrum, hvor børnene kan lege/opholde sig i. Vi har en dejlig hund, som primært er ude. Den er aldrig i kontakt med dagplejebørnene.
Dagligdagen

Hverdagen skal være forudsigelig, og jeg sørger for at, børnene får en tryg og rolig, men også udfordrende dag. Morgenstunden i min dagpleje bliver brugt på at hygge, læse bøger, leg og tage imod børn der møder ind. De børn, der har behov for det, får en lille morgenlur. Alle børn bliver tilbudt et lille formiddagsmåltid ca. kl. 9.00 (Jeg følger Viborg kommunes kostpolitik).

Derefter går dagens aktiviteter i gang. Det kan både være inde og ude. Naturen er en fantastisk udviklingsrum for børn, da både deres motoriske udvikling og sanser bliver skærpet der. Hverdagen byder også på leg, sang, dans, højtlæsning og kreative indslag alt efter børnenes alderstrin, årstider og de forskellige traditioner. (eks. fastelavn, påske, jul, kirketur, motionsdag og dagplejens dag). 
Nogle dage går vi på besøg eller får besøg af en anden dagplejer og hendes dagplejebørn, så børnene kan lege sammen. Det er med til at styrke de sociale kompetencer.

Ca. kl. 11 spiser vi middagsmad. 

I tidsrummet fra ca. kl. 12.15 til kl. ca. 15 sover alle børnene en middagssøvn, så de er klar til resten af dagens udfordringer.

Når børnene har sovet en velfortjent lur, tilbydes de et lille eftermiddags måltid inden de skal hjem.

DagplejepædagogInger Skovgaard Pedersen
Forældresamarbejde

Det er meget vigtigt for mig at vi får et godt samarbejde omkring jeres barn. Derfor forventer jeg åbenhed, ærlighed og gensidig respekt.

Husk løbende at fortælle, hvis der er specielle forhold omkring eller jeres barn jeg skal vide og tage hensyn til. Inden for min åbningstid, er der altid tid og rum til en god snak. 

Med mindre andet er aftalt, forventer jeg, at I selv klæder jeres barn af og på når I kommer og går.

Søskende er velkomne her i huset. Men husk, at der skal være ro og tid til at fokus kan holdes på dagplejebarnet.

SovetidDe børn der har behov for det får en lille morgenlur. 
I tidsrummet ca. kl. 12.15 til kl. ca. 15 sover alle børnene en middagssøvn, så de er klar til resten af dagens udfordringer.
Praktisk information

Barnevogn med myggenet, regnslag og godkendt sele.

Dyne og evt. pude. Barnevognen må stå i vores carport mandag til fredag, men skal tages med hjem i weekenden.

Skiftetøj fra yderst til inderst, overtrækstøj til at sove i og udetøj og sko, der passer til årstiden. 
Kassen med tøj må stå her i skabet fra mandag til fredag og tages med hjem i weekenden.

Bleer og vådservietter, skumklude, lommeletter og poser. Jeg siger til i god tid, når der mangler det ene eller andet.

Af hensyn til aktiviteter og lignende vil jeg gerne vide, hvilket ca. tidspunkt jeres barn kommer i dagplejen og afhentes igen.

I tilfælde af at jeg bliver syg, får I en sms, og derefter bliver I ringet op af dagplejekontoret, hvor I bliver tilbudt gæstedagpleje. Jeg stiller dagplejebørnenes ting/tøj ud i barnevognene, så I kan hente det.

Legestuen

Formiddagslegestue: En gang om ugen deltager vi i legestue. Vi opholder os i hallens mødelokaler. Vi går hjemmefra ca. kl. 8.00 og kommer hjem igen ca. kl. 12. Jeg er i legestue sammen med 2 andre dagplejere og deres børn. Vi spiser formiddagsmad og middagsmad sammen. I legestuen er der plads til at lege, hoppe og danse. Vi synger og laver små kreative ting.

Heldagslegestue

En gang om måneden er der heldagslegestue. Det vil sige at børnene bliver afleveret om morgenen oppe i legestuen og hentet der igen, når de skal hjem. Barnevognen og ude/ skiftetøj skal I sørge for kommer med derop og tilbage igen. 
Et par gange om året holder vi forældrekaffe- hygge. 
Hver 3. mdr. bruger vi middagsstunden på TOPI (tidlig opsporing og indsats). 
At være i legestue styrker børnenes sociale færdigheder, øger deres forståelse for sig selv og andre.

Åbningstider

Mandag: Kl. 6.30-16.15

Tirsdag:  kl. 6.30-16.15

Onsdag: Kl. 6.30-16.15

Torsdag: Kl. 6.30-16.15

Fredag: Kl. 6.30-15.30

Kontaktinformationer

Pernille Birkedal Germandsen

Brombærvej 6

8840 Rødkærsbro

Tlf. 20 63 90 72

Mail: pern295i@viborgskoler.dk