Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Miriam Høgh Sørensen

Miriam Høgh Sørensen, dagplejer

Velkommen til min dagpleje.


Mit navn er Miriam Høgh Sørensen og jeg er født i 1986.
Jeg er gift med Martin Sørensen og sammen har vi tre børn. Nicolas (2010) Anastasia (2014) Charlie (2018)


Jeg har været ansat som kommunal dagplejer siden den 1. april 2021.


Jeg har fokus på de nære relationer, lære børnene at blive gode kammerater, trygheden og roen i at være hos en dagplejer, naturen, fra jord til bord, kreativitet, sang og musik, motorikområdet og udvikle børnenes sanser.

Miriam har et stort legeområde i haven med gynger, sandkasse, rutsjebane og bord og stole

Vi bor i et roligt villakvarter i Møldrup, tæt på hallen, skolen og børnehaven. BMX banen ligger meget tæt ved, som er et fantastisk sted at løbe op og ned af bakkerne, rutsje på numsen og kælke når der er sne.


Vi har en dejlig have, som er indhegnet. Her har vi en stor sandkasse, med gynger og rutsjebane. To højbede og et lille drivhus, som børnene kan være med til at dyrke.


Indenfor er der garderobe bagved døren + en skuffe til hvert barn, hvor der er plads til ekstra tøj, sut/bamse og bleer. Dernæst fortsætter man ind i køkken/stue, og længere fremme er legeværelset, så vi har god plads til at lege. Pusleplads på badeværelset. 


Jeg har to kaniner, som går i et bur udenfor.  

Dagligdagen

De børn der møder tidligt bliver tilbudt morgenmad. Her efter ser en dagplejedag hos mig ud som flg:


• Fri leg eller planlagt aktivitet indenfor.
• Formiddagslur for de børn der har behov for det.
• Formiddagsmad omkring kl. 8.30
• Leg udenfor i haven, gåtur, legeplads eller mødes med andre dagplejere, både med planlagte aktiviteter eller fri leg.
• Middagsmad ca. kl. 11.00
• Middagslur
• Eftermiddagskaffe når børnene vågner ca. 14.30
• Leg inde eller ude. 


Der er forskellige traditioner i løbet af året, hvor jeg vil lave ting som hører til disse højtider:
• Fastelavn
• Påske
• Affaldsindsamling
• Jul
• Bedsteforældredag
• Børnenes fødselsdage

Dagplejepædagog

Maria Østergaard

Forældresamarbejde

Jeg sætter stor pris på åbenhed og ærlighed. Ved en god dialog og gensidig respekt tror jeg på, at vi får et super godt samarbejde op at køre.


Et samarbejde hvor dit barns trivsel og udvikling har første prioritet. Hvor dit barn udvikler sig sammen med andre børn. Derfor er det rigtig vigtig med dagligdags kommunikationen omkring barnets humør, søvn, kost osv.


Jeg forventer at I overholder mine åbningstider.

Sovetid

Alle børn har brug for et lille hvil i løbet af dagen. Der er både plads til formiddags- og middagslur her hos mig. I samarbejde med jer forældre finder vi ud af hvad der passer jeres barn bedst.

Praktisk information

Der skal altid gerne være ekstra skiftetøj i tasken. Nulle/bamse/sut, alt efter hvad barnet er trygt ved. Bleer. Dyne med betræk, barnevogn med sele, fluenet og regnslag. Hvis barnet sover indenfor, medbring dyne med betræk.


Det er altid godt med tøj efter årstiden. Det vil sige, flyverdragt, luffer, tynde vanter, tyk hue, ekstra trøje til under flyverdragten og i barnevognen samt vinterstøvler om vinteren.
Termotøj, regntøj, tynde vanter, tynd hue, gummistøvler, kondisko forår og efterår.
Sommerjakke, sandaler, kondisko, solhat om sommeren. Jeg vil gerne at børnene bliver smurt ind i solcreme hjemmefra, så skal jeg nok smøre dem ind igen senere på dagen.


Legestue foregår i Møldrup hallen, 1 gang om ugen i vinterhalvåret. Det er 3 dagplejere der mødes, med ca. 12 børn. Her kan børnene bl.a. lære at andre voksne også kan bruges, hvilket er rigtig vigtigt i forhold til gæstepleje, skabe trygge relationer børnene imellem, lære at være en del af det store børnefællesskab. Her skal jeres barn afleveres og hentes + medbring barnevogn.


Hvis dit barn er syg eller trænger til en fridag, venligst kontakt mig.


I tilfælde af at jeg er syg, stiller jeg dit barns taske i barnevogn og ud i garagen, hvor du frit kan komme og hente det.


Jeg er ikke ryger, og mit hjem ligeledes.

Åbningstider

Mine åbningstider er:

Mandag: Kl. 6.25 - 16.15

Tirsdag:  Kl. 6.25 - 16.15

Onsdag:  Kl. 6.25 - 16.15

Torsdag:  Kl. 6.25 - 16.15

Fredag:   Kl. 6.15 - 14.55

Hvis i har brug for andre åbningstider, skriv eller ring til mig, og sammen finder vi en løsning. Dog ud fra hvad der også kan passe til de andre indmeldte børn. 

Kontaktinformationer

Miriam H. Sørensen

Nybovænget 10

9632 Møldrup

Tlf. 25 11 30 98