Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Marian Hentze Winthereig

Profilbillede af Marian

Jeg hedder Marian og er fra 1971. Jeg er gift med Niels, og sammen har vi fem voksne børn.

Jeg er uddannet pædagogisk assistent, og har været dagplejer siden 1. maj 2007. Jeg er rigtig glad for mit arbejde, og jeg er optaget af at give børnene masser af omsorg og nærvær, hvor legen, sproget, hjælpsomhed og det at være en god ven er i fokus. 

Det er vigtigt for mig at skabe en glad og genkendelig hverdag, hvor der er masser af smil og stjernestunder, det gør jeg ved at være en god rollemodel, som børnene kan spejle sig i, være guidende, skabe forudsigelighed og ja-cirkler. 

Jeg arbejder ud fra den styrkede pædagogiske læreplan, og derudover er jeg særligt optaget af: 

  • at arbejde ud fra Marte Meo principperne ved bl.a. at bekræfte barnet positivt, benævne barnets og mine initiativer

  • at have en anerkendende, nysgerrig og guidende tilgang både til børnene og jer forældre

  • at styrke børns sproglige udvikling gennem sang, rim & remser og dialogisk læsning 

  • at bruge kroppen og sanserne aktivt på forskellige måder i løbet af dagen, hvor natur og udeliv spiller en stor rolle

  • at børnene får en sund og varieret kost

  • at inddrage børnene i hverdagsrutiner, så de styrker deres selvhjulpenhed og selvværd.

Mit mål er at understøtte børnenes trivsel og udvikling, hvor læring og dannelse går hånd i hånd i et trygt, hyggeligt og hjemligt miljø.

Jeg er certificeret Mindful Dagplejer, hvilket betyder, at jeg er særligt opmærksom på nærvær, ro og gode relationer i hverdagen.

 

Mit dagplejehjem er indrettet med en lille entré, hvor børnenes overtøj og fodtøj placeres. Herfra er der en fordelergang, som leder videre til legeværelset, køkkenet og badeværelset med pusleplads. 

Alle rummene er i forbindelse med hinanden, så jeg og børnene altid er i nærheden af hinanden.


Vi bor i et dejligt hus med god plads på en stille villavej centralt i Møldrup. Vi har en stor dejlig have, hvor børnene kan udfolde sig, lege og udfordre både deres motorik og sanser. Haven giver masser af muligheder for bevægelse, leg og små stjernestunder i naturen – året rundt.


Vi har to søde katte, som både færdes ude og inde.

Dagligdagen

•    Kl. 6.20 – 7.30: Der serveres morgenmad til de børn, der ikke har spist hjemmefra.
•    Kl. 7.30 – 8.30: Fælles indendørs aktiviteter som dialogisk læsning, klappe rim og remser, lave perler, synge, leg med legetøj.
•    Kl. 7.00 – 9.00: Mulighed for en formiddagslur for de børn, der har behov for det.
•    Kl. 8.30 – 9.00: Formiddagsmad bestående af brød, frugt og vand.
•    Kl. 9.00 – 11.00: Udeliv – vi går i haven, på legepladsen, en tur i skoven eller lignende.
•    Kl. 11.15 – 11.45: Frokost, som består af rugbrød med varieret pålæg og grøntsager efter årstiden, hertil serveres mælk.
•    Kl. 12.15: Er der tid til en lur.
•    Kl. 14.30: Afhængigt af, hvornår børnene vågner, er der eftermiddagsmad, som består af brød, frugt og vand.


Derefter leger børnene i haven eller indenfor, indtil de bliver hentet.
Dagplejebørnene og jeg, laver pynt og synger sange, til de forskellige traditioner der er i et dansk kalenderår. Dagplejebørnenes fødselsdag bliver også fejret.

Dagplejepædagog

Maria Østergaard

Forældresamarbejde

For mig er et åbent, ærligt og tillidsfuldt samarbejde med jer forældre vigtigt.


Et samarbejde hvor dit barn får de bedste mulige vilkår til at udvikle sig sammen med andre. Derfor er det vigtigt, at vi deler informationer om søvn, mad, humør og trivsel.

Det er vigtigt for mig, at overgangen fra hjem til dagpleje bliver så tryg og genkendelig som muligt, både for barnet og for jer forældre, derfor opfordrer jeg til, at I kommer på nogle korte tilknytningsbesøg inden barnet starter i dagpleje.
Det giver barnet mulighed for gradvist at lære mig, de andre børn og rammerne at kende, hvilket er med til at skabe en god og tryg start.

 

SovetidJeg vægter at følge børnenes egne søvnrytmer, hvilket betyder, der både er plads til formiddags- og middagslur. Børnene trives bedst, med den søvn de har behov for.
Praktisk information

Medbring følgende:

•    Barnevogn med sengetøj, fluenet, regnslag og godkendt sele.
•    Dyne og pude med betræk, hvis barnet sover inde.
•    Sutter, nusseklud eller lignende efter barnets behov.

Hele året:

•    Tøj fra inderst til yderst efter årstiden.
•    Bleer, Termotøj, tynd elefanthue og sko.
•    Regntøj og gummistøvler.

Sommer:

•    Solhat/kasket og sko/sandaler

Når det er nødvendigt med solcreme, foretrækker jeg, at I smører jeres barn ind hjemmefra. Jeg smører dit barn ind igen, i løbet af dagen.

Vinter:

•    Flyverdragt og Vinterstøvler
•    Varm elefanthue og vanter.
•    Ekstra tøj, til at sove i barnevognen

Jeg sørger for følgende:

•    Hagesmækker
•    Skumklude
•    Håndklæder
•    Poser
•    Lommeletter
•    Solcreme

Ved sygdom 
I tilfælde af at jeg er syg, stilles dit barns tøj mm. i barnevognen eller i gangen og I vil blive kontaktet af dagplejekontoret.


Mine ønsker:

•    at mine åbningstider bliver overholdt
•    at alt fodtøj bliver i gangen
 


Heldagslegestue – fra september til maj

Hver onsdag mødes vi til heldagslegestue i Møldrup Hallen, vi er tre voksne og 12 børn der tilbringer en hel dag sammen.
Formålet med dagen er at give børnene mulighed for at lege med jævnaldrende, være en del af et større fællesskab og knytte relationer til andre voksne end egen dagplejer.


Når hallen er ledig om formiddagen, bruger vi den til sang, dans, leg med bolde og scooterkørsel – aktiviteter, der styrker børnenes motorik og bevægelsesglæde.


Det er en hyggelig og lærerig dag for både børn og voksne, hvor fællesskabet giver børnene nye oplevelser og styrker deres udvikling.
Heldagslegestuen styrker børnenes:
•    Sociale færdigheder i leg med jævnaldrende
•    Tryghed i samvær med flere voksne
•    Forberedelse til børnehavelivet


Børnene bliver afleveret og hentet i Møldrup Hallen, og forældrene medbringer barnevognen.
I løbet af året planlægger vi hyggelige arrangementer som f.eks. Halloween.

En typisk dag i legestuen:

Dagen starter med, at der tilbydes morgenmad og formiddagslur til de børn, der har brug for det. Kl. 8:30 spiser vi formiddagsmad, hvorefter vi laver forskellige aktiviteter og synger inden vi får frokost Kl. 11:00, hvorefter alle børnene får sig en middagslur.
Når børnene vågner hen ad eftermiddagen, spiser vi eftermiddagsmad og leger, indtil børnene bliver hentet.

Jeg er ikke ryger og mit hjem er 100% røgfrit.

Åbningstider

Mine åbningstider er:

Mandag: Kl. 06:20 - 16:10

Tirsdag:   Kl. 06:20 - 16:10

Onsdag:  Kl. 06:20 - 16:10

Torsdag:  Kl. 06:20 - 16:10

Fredag:   Kl. 06:20 - 15:00

Hvis der er behov for ændringer i åbningstiderne, kontakt mig venligst.

Kontaktinformationer

Marian Winthereig

Bøgevej 8

9632 Møldrup

Tlf: 28 30 43 03

E-mail: mari3m37@viborgskoler.dk

Kontaktes indenfor åbningstiden.