Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Majbritt Grubbe Andersen Koch

 

 

Majbrit Grubbe Andersen, dagplejer

Velkommen til min dagpleje: 
Mit navn er Majbritt. Jeg har været dagplejer siden maj 1990. Jeg er en stille, rolig, stabil og anerkendende dagplejer.

Jeg arbejder ud fra dagplejens pædagogiske læreplaner og følger Viborg Kommunes kostpolitik.

Mit hjem er røgfrit.

Vi har en kanin, som børnene hjælper med at passe.

Natur og udeliv i hverdagen
Jeg arbejder ud fra naturdagplejens principper, hvor udeliv, nærhed og børnenes trivsel er i centrum. Det betyder, at vi er ude mest muligt – i al slags vejr. Jeg har rigtig gode udendørsfaciliteter, som gør det muligt, blandt andet:

  • toilet og pusleplads
  • stor indendørs sandkasse
  • en god, stor overdækket terrasse, hvor vi kan søge ly for regn og vind

Vi går på ture væk fra den kendte legeplads og bruger nærområdet aktivt. Vi arbejder med årstiderne, vejret og traditionerne, og vi går blandt andet i skoven, hvor vi finder dyr og materialer – for eksempel til juledekorationer.
Børnene er med til at finde frugt og bær, og vi lærer om, hvor maden kommer fra – fra jord til bord.

Fællesskab og overgange
Hver torsdag går vi i børnehaven, så børnene bliver trygge ved både stedet og pædagogerne, inden de skal videre fra dagplejen.
Derudover mødes vi med vores legestuegruppe cirka én gang om ugen, hvor vi laver forskellige aktiviteter i forbindelse med Vi Lærer Sammen.

Min kerneopgave
Min vigtigste opgave er at give børnene tryghed og nærvær og støtte dem i deres udvikling, så de bliver godt rustet til at drage ud i den store verden.
Børnene skal have lys i øjnene, når de tager herfra.

Overdækning med plads til leg

Jeg bor sammen med Bent lidt uden for Ørum, hvor vi har et hus med en stor have/legeplads. Dog er det stadig i gåafstand ind til byen.

Vi har 3 voksne børn og 7 børnebørn, som vi nyder at bruge fritiden med. Jeg holder formen ved lige, ved at løbe ca. 3 gange om ugen og har bl.a. løbet 6 maraton, samt flere halv maraton.

DagligdagenOverdækket sandkasse

En typisk dag kan se sådan ud:

Kl. 6.30 - 8.30: Modtagelse af børn. Leg og morgenhygge/lur for de små. Morgenmad hvis børnene kommer tidligt.

Kl. ca. 8.30: Formiddagsmad/frugt. Efter formiddagsmaden går vi ud og fodrer dyrene. Dernæst evt. tur i skoven, på legepladsen eller på FDF-gården.

Kl. ca. 11.30 - 12.00: Frokost.

Kl. ca. 12.30: Middagssøvn.

Kl. ca. 15.00: Eftermiddagsmad/frugt. Leg/hygge inde/ude.

DagplejepædagogInger Skovgaard Pedersen
ForældresamarbejdeOverdækket sandkasse

For at vi kan få et godt samarbejde omkring jeres barn, vil jeg gerne, at I fortæller mig, hvis der er noget, I undre jer over eller er utilfredse med. Omvendt skal jeg også kunne sige det til jer, hvis jeg har noget vedr. jeres barn.

Jeg forventer, at jeg får besked om morgenen, hvis barnet er sygt eller holder en fridag. Så kan planlægge dagen derefter og vi kommer ikke til at stå og venter på jer.

Jeg vil gerne vide besked, hvis andre end forældrene henter barnet.

SovetidJeg tilpasser sovetiden efter det enkelte barn. De børn, der har behov for det, får udover middagssøvn også en morgensøvn. Jeg respekterer, hvis i som forældre siger, at barnet ikke må sove ubegrænset.
Praktisk informationStor legebil

For at jeres barns hverdag kan forløbe på bedst mulig måde, og at vi kan udfolde os inde samt ude, vil jeg gerne, at I i barnets taske har årstidsrelateret skiftetøj liggende.

  • Flyverdragt, regntøj, termotøj, hat, luffer, solhat - efter årstidernes behov.
  • Fodtøj (støvler, gummistøvler, sko, sandaler
  • Solcreme
  • Barnevogn med godkendt sele, regnslag og myggenet.

I skal også medbringe bleer, sut, bamse eller andet som barnet føler sig tryg ved.

Barnevogn og taske må gerne blive stående fra dag til dag, bare I tager det med hjem i weekenden. Barnevognen står i garagen, hvor der er varme på om vinteren.

Formiddagslegestue:

Vi er i Tjelehallen 1-2 gange om måneden. Her har vi særlig fokus på motoriske aktiviteter og på at styrke fællesskabet mellem børnene. Vi laver motorikbaner, kørt på scootere og sanglege.

Heldagslegestue:

Her planlægger vi fælles aktiviteter og vi laver som regel mad sammen med de børn som kan, hjælper til. I skal den dag både aflevere og hente jeres barn i Bjælkehytten.

ÅbningstiderBillede af legehuse

Mandag: kl. 6.30 - 16.15

Tirsdag: Kl. 6.30 - 16.15

Onsdag: Kl. 6.30 - 16.15

Torsdag: Kl. 6.30 - 16.15

Fredag: Kl. 6.30 - 15.30

Kontaktinformationer

Majbritt Gubbe Andersen Koch

Vestergade 50

8830 Tjele

Tlf. 23 24 58 42

Mail: majb2912@viborgskoler.dk