Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Lissi Bugge Nielsen

 

Jeg hedder Lissi og bor sammen med min mand Per. Vi har 3 voksne børn og 5 børnebørn.

Vi bor på et nedlagt landbrug i Hærup, lidt uden for Klejtrup.

Jeg er uddannet pædagog og har arbejdet i Børnehaven Tumlehøj (Klejtrup) i mange år. I august 2022 fik jeg lyst til at prøve noget nyt og blev ansat som dagplejer, hvilket jeg er meget glad for.

Det er meget vigtigt for mig at børnene har en glad og tryg hverdag, så de kan udvikle sig bedst muligt. Det gør jeg ved at være nærværende, omsorgsfuld og rummelig.

Jeg har stort fokus på, at være børnenes oversætter i deres hverdag, derved får de gode redskaber til at øve sig i at:

  • være sociale og en god ven
  • hjælpe hinanden
  • bruge sprog som kontakt middel overfor hinanden

Jeg bestræber mig på:

  • at være ude hver dag
  • at synge og lave musik hver dag
  • at tænke motorik ind i dagligdagen
  • at have faste rutiner, struktur og glæde i hverdagen
 

Jeg bor i et hus på landet med privat grusvej. Der er flot natur omkring os og masser af plads til at udforske og lege.

Jeg har et stort areal med fliser børnene kan køre på. En sandkasse, samt have og højbede som børnene inddrages i at dyrke og passe.

Jeg har et stort legeværelse, et køkken-alrum og entre som benyttes af børnene.

Legeværelset er indrettet så der er plads til både at være kreativ, at udfordre sin motorik, lytte til musik samt understøtte enhver form for leg.

Jeg har en el-ladcykel, så vi kan tage på tur i nærområdet.

Jeg har en kat som hedder Ulla.

Dagligdagen

Dagligdagen i min dagpleje:

Kl. 6.35 - 7.30 spiser vi morgenmad og leger

Kl. 8.30 - 9.00 serveres formiddagsmad

Kl. 9.00 - 11.00 leger vi gerne ude, går tur eller cykler en tur hvis vejret tillader det.

Måske mødes vi med de andre dagplejere fra Klejtrup. Det vil typisk også være i dette tidsrum vi bl.a. synger og holder øje/ taler om hvad der sker i naturen og i vores plantekasser.

Kl. 11.00 - 12.00 spiser vi frokost som foregår med snak og god tid. Når vi er færdige med frokost, kan vi nå at lege lidt inden alle hviler/ sover en lur.

Kl. 14.30/15 får vi eftermiddagsmad og derefter leg ude eller inde alt efter vejr og humør.

Til alle måltider serveres oftest rugbrød med forskelligt pålæg, så børnene smager lidt forskelligt. Dertil grønsager og frugt.

Om morgenen vil der være havregrød, havregryn yoghurt og havrefras, samt vand eller mælk.

DagplejepædagogKatrine Primdal Kortsen
ForældresamarbejdeJeg håber at I forældre vil være, positive og ærlige i vores fælles samarbejde omkring jeres barn.
SovetidNår I starter har jeres barn måske brug for at sove formiddagslur og eftermiddagslur, og i samarbejde med jer forældre finder vi ud af det bedste for jeres barn. 
Praktisk information

Børnene medbringer deres taske, som skal indeholde “arbejds-tøj” efter årstiden. Altså tøj som kan tåle at blive beskidt, få maling på og lign. Der skal også medbringes ekstra skiftetøj og ekstra sut og bleer.

Vigtigt at børnene har varmt udetøj med da vi ofte er ude.

Jeg stiller vådservietter til rådighed.

Barnevognen kan stå ved mig og må gerne blive stående i weekenden hvis der er behov for det.

Hvis jeg er syg, vil i blive kontaktet af dagplejekontoret og blive tilbudt en gæstedagpleje. 

Jeg sætter jeres kasse under halvtaget.

Ingen i husstanden ryger.

Åbningstider

Mine åbningstider er:

Mandag: Kl. 6.35 - 16.25

Tirsdag:  Kl. 6.35 - 16.25

Onsdag:  Kl. 6.35 - 16.25

Torsdag: Kl. 6.35 - 16.25

Fredag:   Kl. 6.35 - 15.15

Kontaktinformationer

Lissi Bugge Nielsen

Hærupvej 3B Hærup

9500 Hobro

Tlf: 30 32 50 57