Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kirsten Jensen

Billede fjernet.

Velkommen til min dagpleje

Mit navn er Kirsten Jensen – jeg er årgang 1968. Jeg er gift med Poul der er selvstændig taxavognmand og sammen har vi 3 børn – de er alle fløjet fra reden. Vi bor i et villakvarter i det ”gamle” Overlund med dejlig lukket have – hvor vi i dagplejen rigtig kan boltre os. Jeg bor tæt på legeplads, grønne områder og skov – så vi har mulighed for mange gode oplevelser i nærområdet,

Jeg har været dagplejer siden 2006 og nyder samværet og samspillet med de små og deres forældre. Jeg er en glad og positiv pige, der vægter tryghed, nærhed og omsorg højt.

I min fritid er det især min familie der får meget af min tid, men der bliver dog også plads til kreative sysler indimellem.

Jeg synes det er et fantastisk og utrolig spændende job jeg har som dagplejer – det er skønt at få 4 dejlige, glade og tillidsfulde børn ind i sit hjem hver dag og give dem alt det gode man har at gi´.

Billede fjernet.

Hos mig er huset indrettet med et legeværelse og en lang gang hvor vi tit laver motorikbane mm.

Vi spiser ved spisebordet i køkkenet i den kolde tid og om sommeren spiser vi på den overdækkede terrasse.

Vores familie består også af vores hund Rosa der er en lille allergivenlig Bishon Havanese – børnene får dagligt lov at hilse på under opsyn.

Dagligdagen

I mit job som dagplejer forsøger jeg at skabe en tryg og god hverdag for jeres barn og jer som forældre. Jeg forsøger at møde børnene hvor de er – både aldersmæssigt men i særdeleshed også kompetencemæssigt.

Vi laver mange forskellige aktiviteter både inde og ude. Vi synger, danser, læser og leger eller giver os selv tid og ro til fordybelse af hvad børnene lige er optaget af nu – dækker bord, laver mad, snakker, tumler osv.

Udeaktiviteter kan være: leg i haven eller på legepladsen, små ture i skoven eller de omkringliggende grønne områder hvor vi altid kan finde noget at kigge på, røre ved og snakke om.

De forskellige aktiviteter i vores hverdag medvirker til at børnene udvikler sig sprogligt, motorisk og socialt.

Jeg laver forskellige arrangementer sammen med mine kollegaer året igennem f.eks. fastelavnsfest, æggejagt til påske, efterårs motionsløb og selvfølgelig julehygge arrangement – det er især i denne forbindelse vores kreative side kommer til udfoldelse.

Jeg synes traditioner er en meget vigtig ting, så dette bliver også inddraget i hverdagen med børnene.

DagplejepædagogHelle Øgelund
ForældresamarbejdeJeg vægter et åbent og godt forældresamarbejde - det er vigtigt for at jeg kan give jeres barn den tryghed og gode hverdag vi alle ønsker.
SovetidFor de børn der har behov, er der mulighed for en lille formiddags lur inden formiddagens aktiviteter og leg går i gang. Alle sover en middagslur efter frokosten.
Praktisk information

I min dagpleje vil jeg gerne have en taske med et sæt ekstra tøj - overtøj/fodtøj efter årstiden (jeg skal nok sige hvad der er brug for).

Hvis jeg bliver syg, vil I blive kontaktet hurtigst muligt med henblik på en gæsteplads. Og jeg stiller jeres ting i barnevognen i skuret.

Heldagslegestue:

Vi er 3 dagplejere med hver 4 børn der er i heldagslegestue hver 2. uge og en typisk dag ser således ud:

Barnet afleveres i legestuen, medbringende barnevogn og skiftetøj - til aftalt mødetid.

Når alle børn er mødt ind starter vi med formiddagsmad, - de små der har behov får en lur får dette og herefter starter dagens aktiviteter, hvor vi eksempelvis synger, leger, læser eller laver noget kreativt.

Frokost og middagslur – når børnene sover til middag planlægger vi voksne kommende aktiviteter i legestuen eller udfylder TOPI skemaer (Tidlig Opsporing og Indsats).

Efter middagsluren er der eftermiddagsmad, leg og hygge indtil børnene afhentes af forældrene.

Åbningstider

Mine åbningstider er:

Mandag: Kl. 6.30-16.15

Tirsdag:   Kl. 6.30-16.15

Onsdag:  Kl. 6.30-16.15

Torsdag:  Kl. 6.30-16.15

Fredag:    Kl. 6.30-15.30

Kontaktinformationer

Kirsten Jensen

Østervænget 34

8800 Viborg

Mail: kirs131j@viborgskoler.dk