Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Jacob Peder Jacobsen

 

 

Jacob Jacobsen, dagplejer

Velkommen til min dagpleje:

Jeg har arbejdet som dagplejer siden 2010, og har i en årrække arbejdet indenfor Frilufts rådets, Grønne spirer. Her oplever vi naturen gennem børnenes sanser ved at inddrage dem i aktiviteter ud fra hvert enkelte barns udvikling. Jeg bidrager til barnets fysiske og mentale sundhed, indlæringsevne og motorik, hvilket opnås i den udendørs leg.

Jeg gør meget ud af, at barnets behov bliver dækket på bedste vis, så alle børn opnår en god trivsel i min dagpleje. Igennem min anerkendende tilgang til både jer forældre og Jeres barn skaber vi sammen de rette rammer for at Jeres barn får en god oplevelse i min dagpleje hver dag. Det er vigtigt, at I som forældre føler Jer trygge når I afleverer Jeres barn hos mig, derfor vægter jeg højt, fælles tillid til hinanden.

Jeg er gift med Anne Mette sammen har vi 3 børn og en hund.  Anne Mette arbejder også som dagplejer. Dette giver os mulighed for at skabe en stabil, tryg, overskuelig og forudsigelig dag for Jeres barn i vores dagpleje. Ved at vi er to dagplejere under samme tag, giver dette os mulighed for at tilpasse hvert enkelte barns behov. Vi arbejder på at skabe et sundt og udviklende fællesskab, hvor hvert enkelte barn bliver mødt og inkluderet på hvert sit udviklings- og aldersniveau.

 

Jacobs hus ved indgangen ind

 Se ovenstående

 

Dagligdagen

                                    

 

Hver uge har vi forskellige aktiviteter, dette er blandt andet hit med musikken som gentages flere gange om ugen. Vi danser, synger og leger, hvor vi inddrager vokalernes dyr i sanglegene - på denne måde lærer børnene vokalernes lyde og de udvikler sig sprogligt. vi bruger dialogisk læsning og bruger sprogkuffert som udvikler børnenes sprog og sammen spil mellem børnene.

Vi er ude hver dag, og udforsker naturen på alle måder vi kan, dette er med til at børnene bliver gode motorisk og at de lærer naturen at kende. Dette kan foregå i haven, på banen, i FDF-gården eller i skoven.

Dagplejepædagog Dorte Kasperczyk
Forældresamarbejde

Forældresamarbejdet er vigtigt for mig, da det skaber de bedste vilkår for I og Jeres barn. Igennem daglig dialog med Jer forældre, kan jeg skabe de bedste rammer, så alle får en god oplevelse, og vigtigst af alt bliver barnets behov tilgodeset.

Igennem det gode samarbejde skaber vi en sammenhæng i barnets liv på tværs af Jeres hjem og min dagpleje. Det er vigtigt for mig, at vi sammen får skabt en tillidsfuld relation til hinanden, så Jeres barn udvikles, trives og får den rette læring med sig i tiden i min dagpleje.

Sovetid

Søvn er en vigtig faktor i barnets udvikling, særligt når man er i dagpleje med andre børn og voksne. Barnet oplever dagligdagen med alle sanser, og for at bearbejde alle indtrykkene har barnet brug for en eller flere velfortjente pauser.

Ved hjælp af den daglige dialog med Jer forældre, kan jeg tilrettelægge en tryg, stabil, overskuelig og forudsigelig dag for Jeres barn. Har barnet haft en urolig nat el.lign. er det vigtigt, at I fortæller mig det, så Jeres barns behov bliver tilgodeset på bedste vis.

Praktisk information

Når jeres barn er i dagpleje hos mig, har jeg et ønske om at der i barnets taske er tøj til vejret og til årstiden, gerne to hele sæt skiftetøj, der passer barnet.

Sygdom:

Ved sygdom bliver I kontaktet hurtigst muligt vedr. gæsteplads og jeg stiller barnets taske i barnevognen i carporten.

Legestue:

Vi kommer i legestue i hallen, hvor vi kan lave mange forskellige aktiviteter -vi både synger, danser, kører scooter og mange andre forskellige ting.

Hele dages legestue foregår i bjælkehytten jeg er der fra jeg åbner og er klar til at modtage når du kommer. Formiddagen foregår med forskellige aktiviteter dette kan både være inde og ude på legepladsen. Nogle gange spiser vi varm mad og andre gange har vi madpakke med.

Traditioner:

Til jul går vi i kirke, håber at finde julemanden i skoven.

Til fastelavn slår vi katten af tønden.

Vi fejrer påske og i Maj måned er der dagplejernes dag.

Åbningstider

Mine åbningstider er:

Mandag: Kl. 06.20 - 16.05

Tirsdag:  Kl. 06.20 - 16.05

Onsdag:  Kl.  06.20 - 16.05

Torsdag:  Kl. 06.20 - 16.05

Fredag:   Kl. 06.30 - 15.30                 

Kontaktinformationer

Jacob Peder Jacobsen

Degnevænget 6

8830 Tjele

Tlf. 30 91 24 09

Mail: jaco585n@viborgskoler.dk