Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Henriette Nexø Andersen

Henriette Nexø Andersen, dagplejer

Mit navn er Henriette Nexø Andersen og jeg er født i 1989.

Jeg er gift med Morten og sammen har vi 3 drenge – Milas (2012) Lukas (2015) Felix (2016).

Vi bor i et dejligt hus i Løgstrup med god plads og en børnevenlig have, derudover bor vi meget tæt på skoven.

Jeg er uddannet Social- og sundhedsassistent, men har valgt at følge min drøm om at være dagplejer.

Min fritid bruger jeg på samvær med min familie, og så elsker jeg at være kreativ, både med og uden børn.  Jeg syr, hækler, samler puslespil, laver perler og meget, meget mere.

Som dagplejer lægger jeg særlig vægt på:

  • Tryg, kærlig og rolig hverdag, med sjov og leg inde og ude
  • Dagen skal så vidt muligt tilgodese stemningen i børneflokken
  • Kreative projekter
  • Udendørs aktiviteter og oplevelser
  • Ro og genkendelighed
  • Fokus på at børnene selv får lov og bliver selvhjulpne
Henriettes have med dejlig legeplads med gynger og rutsjebane

I min  dagpleje leger vi i køkkenet og gangen, dette giver mulighed for at, vi kan være tæt sammen. Hver dag finder vi legesager frem, enten til en planlagt leg eller fri leg.

Jeg har gravhund som hedder Daisy. Hun opholder sig i soveværelset når børnene er her.

Mit hjem er 100% røgfrit og jeg ryger heller ikke selv.

Dagligdagen

Kl. 6.45 – 8.30: Jeg modtager børnene og der hygges og leges (de små sover morgenlur)

Kl. 8.30 – 9.00: Formiddagsmad

Kl. 9.00 – 11.00 Vi leger inde eller ude, er kreative, går ture, går på besøg hos andre dagplejere m.m.

Kl. 11.00 – 12.00: Oprydning og frokost, som består af rugbrød eller varm mad, dertil grønt og mælk

Kl. 12.00- 12.30: Børnene skiftes og puttes til middagslur

14.30 – 15.30: Eftermiddagsmad og derefter fri leg

Vi fejrer de traditionelle højtider:

Fødselsdage, fastelavn, påske, jul.

Fødselsdag:

Vi fejrer barnet i dagplejen, forældre til barnet er velkommen til at deltage og vi planlægger sammen, hvem der står for hvad.

Fastelavn:

Vi laver pynt og slår katten af tønden. Børnene må meget gerne komme udklædte, hvis de har lyst.

Påske:

Vi laver påskepynt.

Jul:

Vi laver julepynt, juledekorationer, hemmeligheder, bager småkager, spiser risengrød, høre julemusik og snakker om julen hver dag. Inden juleferien holder vi juleafslutning med forældrekaffe.

Aktiviteter indenfor:

  • Vi leger fri leg med legesagerne
  • Synger
  • Danser
  • Høre musik
  • Laver motorikbane
  • Bygger hule
  • Er kreative
  • Læser bøger
  • Bage/laver mad
  • Øver ord, farver m.m.

Aktiviteter udenfor:

  • Motionsdag
  • Går i skoven, både selv og med de andre dagplejere
  • Vi leger i haven, hvor der er stor sandkasse, rutsjebane, gynger, vippe og en masse køretøjer
  • Går ture
  • Besøger de andre dagplejere

Vi går i legestue en gang om måneden sammen med de andre dagplejere i Løgstrup. Her arbejder vi med forskellige aktiviteter.

DagplejepædagogHelle Bisgaard Jensen
Forældresamarbejde

Jeg forventer

  • Åbenhed og ærlighed
  • Gode overleveringer mellem forældre og jeg
  • Information omkring aflevering/afhentning og sygdom
  • Gensidig respekt
Sovetid

Børns søvn er individuel og der der tages hensyn til hvert enkelt barn.

De helt små sover oftest en morgen/formiddagslur og de fleste børn sover middagslur. Hos mig er der mulighed for både at sove inde og ude.

Børn som sover inde, sover på madrasser som jeg har.

Børn som sover ude, har selv barnevogn med.

Praktisk information

Er der praktiske informationer i forhold til legestuen skrives det også her.

Alle børn skal medbringe en dagplejetaske, i den skal der være:

  • Årstidsbestemt skiftetøj
  • Undertøj, strømper og savlesmække
  • Flyverdragt om vinteren
  • Regntøj, termotøj, sko og støvler til årstiden
  • Hatte til årstiden
  • Solcreme (der købes en fælles, hvis alle vil være med til det)

Solcreme: børnene skal smøres ind hjemmefra om morgenen, og jeg gør det i løbet af dagen.

Barnet får en hylde i et skab til tasken, og den kan blive stående fra mandag – fredag.

Bleer til barnets brug, gerne en hel pakke af gangen. Jeg giver besked når der er ved at mangle.

I skal selv medbringe barnevogn, den kan blive stående fra mandag – fredag i skur eller under halvtag, på eget ansvar.

I weekender og ferier skal barnevognen tages med hjem.

Åbningstider

Mine åbningstider er:

Mandag: Kl. 6.35 – 16.05

Tirsdag:  Kl. 6.35 – 16.30

Onsdag: Kl. 6.35 – 16.05

Torsdag: Kl. 6.35 – 16.30

Fredag:  Kl. 6.35 – 15.45

Kontaktinformationer

Henriette Nexø Andersen

Skovlunden 45

8831 Løgstrup

Tlf. 28 30 13 11