Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Heidi Padkjær Johansen

Heidi Padkjær Johansen, dagplejer

Mit navn er Heidi Padkjær Johansen. 
Jeg er født i 1974. 
Oprindeligt uddannet social- og sundhedsassistent i 1999. 
Blev ansat som dagplejer i september 2001, efter mange år i hjemmeplejen. 
Jeg er certificeret DGI- dagplejer, hvilket betyder at jeg naturligt tænker krop og bevægelse ind i min dagligdag. Jeg deltager i relevante kurser for at dygtiggøre mig i mit arbejde med de små børn, som skal have den bedste start på livet. 
Som dagplejer synes jeg det er vigtigt at skabe ro og tryghed for børnene, så både de og ikke mindst du, som forældre, kan have ro i maven, når I er hos mig. 
Jeg har en anerkendende tilgang til både børnene og til dig, således at jeres behov bliver lyttet til og sat i fokus. 
Jeg holder af at lave aktiviteter, som udvikler børnenes sociale, empatiske, sproglige og motoriske kompetencer.

Jeg er gift med Hardy (1967). Sammen har vi tre børn – Sarah (1996), Marcus (2001) og Mie (2006) og et barnebarn (2020). 

Min fritid bruges på min familie og foreningsarbejde.

Heidis hus set ude foran med hæk og lågeJeg bor i et dejligt hus, for enden af en lukket vej, i et børnevenligt område med mange lukkede sti-systemer og legepladser. 
Både huset og haven er indrettet bedst muligt i forhold til mit arbejde. Vi har både legeværelse og stort køkken-alrum, hvor vi leger, når vi er inde og en lukket have med stort legeområde, med både sand, græs og fliser, hvor vi leger, når vi er ude. 
Jeg har en lille allergi-venlig hund, som både kan lukkes for sig selv og har "egen" have, som hun kan bruge, så hun ikke er sammen med os.
Dagligdagen

Morgen: 
Modtager børn. 
Laver ”inde-aktiviteter”, forbereder middagsmad og lign. Om sommeren er børnene tit udenfor tidligt.

Formiddag: 
Går på besøg hos de andre dagplejere, går på biblioteket, går i skoven, leger på en legeplads, leger hjemme i haven, går til købmanden og lign.

Middag: 
Vasker hænder, dækker bord, spiser (om sommeren gerne ude), sidder på wc/skiftes og ”puttes”.

Eftermiddag: 
De små sover. De store sidder på wc/skiftes, spiser eftermiddagsmad, hygger med højtlæsning, musik, sanglege, hule eller ”almindelig” leg. Om sommeren leger vi ude. 
Det sker ofte at alle børn sover, når de bliver hentet, men det veksler naturligvis efter børnegruppens alderstrin.

DagplejepædagogInger Skovgaard Pedersen
Forældresamarbejde

Jeg ser det som en vigtig opgave at samarbejdet mellem jer forældre og mig fungerer optimalt. Jeg forsøger at tilpasse mig den enkelte families ønsker, men arbejder også for at få de perfekte rammer for børnene sammen.

  • Jeg vil gerne vide hvornår de enkelte børn kommer og går, således at jeg kan tilrettelægge hverdagen ud fra det. Giv besked, hvis barnet kommer senere eller tidligere end den tid, som er aftalt.
  • Hvis jeres barn holder en planlagt fridag meddeles det hurtigst muligt og gerne dagen før.
  • Jeg vil gerne, at tasken ses efter jævnligt og tilpasses årstiden. Alt hvad jeg bruger fra tasken, skal jeg nok meddele, så det kan ”erstattes” dagen efter.
  • Sig til hvis I undrer jer over noget og jeg vil gøre det samme.
Sovetid

De børn der har brug for formiddagssøvn tilbydes en sådan. 
Omkring kl. 12.30 puttes alle børn og de sover til de vågner, med mindre andet er aftalt.

Praktisk informationJeg udleverer en lille folder, til begyndermødet, som indeholder emner der har relevans for det gode samarbejde.
Åbningstider

Mandag: Kl. 6.15-16.00

Tirsdag:  Kl. 6.15-16.00

Onsdag: Kl. 6.15-16.00

Torsdag: Kl. 6.15-16.00

Fredag:  Kl. 6.15-15.15

Kontaktinformationer

Heidi Padkjær Johansen

Dahliavej 11

8850 Bjerringbro

2126 6331

heid661c@viborgskoler.dk