Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dorte Skøde

 

Billede fjernet.

Mit navn er Dorte Skøde. Jeg bor sammen med min mand og vi har 2 børn sammen, der er flyttet hjemmefra. Jeg har været dagplejer siden 2005. Som dagplejer lægger jeg vægt på tryghed, nærvær og tillid. Det er vigtigt, at der er plads til alle, uanset hvem man er.

Det er helt specielt at arbejde med små børn, da de giver så meget tilbage og udvikler sig i en rivende fart. Det er rigtig spændende at være med til at følge og guide dem.

 

Billede fjernet.

Vi bor tæt på skoven og har selv en dejlig stor have med gode legemuligheder for børnene. Haven er kuperet med gode motoriske udfordringer.

Vi har ingen husdyr, da vi har allergi i familien.

Dagligdagen

Jeg synes det er vigtigt at se, hvordan børnene har det og forme dagligdagen derud fra. Der må gerne være mange genkendelige aktiviteter – det nyder små børn. Vi synger, læser og danser meget. Hvis vejret tillader det, er vi som regel ude hver dag. Det er leg i haven, skoven eller gå en tur for at se nogle spændende ting. Jeg arbejder også meget med at støtte børnene i at lære empatiske, sociale og sproglige færdigheder.

Jeg synes det er vigtigt, at de kan udtrykke egne behov og bliver så selvhjulpne som muligt.

Frokosten er et vigtigt tidspunkt til at snakke med børnene om, hvad der er sket den dag.

Fastelavn, påske og jul hygges omkring, alt efter børnenes alder.

Dagplejepædagog

Tina Balslev Andersen 

ForældresamarbejdeDet er af stor betydning, at vi voksne har tillid til og gensidig respekt for hinanden og er gode til at snakke sammen om tingene, især når der er et problem, der skal løses. Der skal helst ikke hobe sig noget op.
SovetidNår barnet starter i dagplejen, vil dets søvnmønster typisk være lidt anderledes end de andre børns. Derfor vil vi langsomt prøve at tilpasse det til vores hverdag, så de kan være med til de fælles aktiviteter. Tilpasning af søvn foregår i dialog med forældrene.
Praktisk information

Før man starter ved mig, vil man få udleveret et ”Velkomstbrev” med praktiske oplysninger i.

Så ved man, hvad der skal med i tasken til dagplejen, hvad der sker rent praktisk, hvis jeg bliver syg mv.

Vi er normalt i heldagslegestue hver 14. dag. Dvs. at barnet skal afleveres og hentes der.

Hjemmet er et ”Ikke ryger hjem”.

Åbningstider

Mandag:  6.30 – 16.15

Tirsdag:   6.30 – 16.15

Onsdag:   6.30 – 16.15

Torsdag:  6.30 – 16.15

Fredag:    6.30 – 15.30

Kontaktinformationer

Dorte Skøde

Liseborgvej 22

8800  Viborg

Tlf: 30 89 75 90