| Mit navn er Charlotte Hagstrøm, jeg bor sammen med Mikkel og vores 2 drenge Lucas (2004) og Marcus (2008). Vi bor i et dejligt lille hus helt op af skoven i Hald Ege (Viborg) Jeg har en Kolonihave meget tæt på mit hjem og bruger den rigtig meget, dog mest om sommeren. Jeg blev ansat som dagplejer 1. november 2006. Jeg nyder at være sammen med mine små venner og at medvirke til deres udvikling både sprogligt, socialt og motorisk. Som dagplejer ligger jeg særlig vægt på, at børnene føler sig trygge hos mig. Jeg er af natur en meget stille og rolig person. Vi er ude hver dag, medmindre det er virkelig dårligt vejr .Vi har bare alle en super dejlig dag når vi er ude i skoven, haven eller kolonihaven. Om vinteren går vi ind og spiser. Jeg har en ladcykel til 4 børn og kan derfor også tage på længere udflugter. Jeg bruger min fritid på min familie og venner, og er rigtig glad for at dyrke motion ude i naturen, som løb og MTB. |
Billede af kolonihaven: | Hjemme i huset bor der også en kat som hedder Floki. Det er et ikke-ryger hjem. Børnene kommer ind igennem vores bryggers og jeg har en garderobe og pusleplads der, vi spiser i køkkenet og så har jeg et stort legeværelse med mange vinduer. Når de skal sove, er det i barnevogne rundt omkring udenfor eller på madras indenfor. I Kolonihaven er der ok plads til lidt garderobe og pusleplads, der er et bord at spise ved både inde og ude. Der kan leges inde, men vi er mest ude i den dejlige store have med sandkasse, legeplads, krydderurtebed, jordbærbed, bærbuske, frugttræer og bålplads Jeg har ekstra barnevogne og madrasser og hvad der ellers skal bruges til at vi kan blive derude og sove. |
Dagligdagen | Børnene starter med at lege inde indtil alle er mødt ind og til de små har sovet formiddagslur. Kl.9 spiser vi formiddagsmad. Kl. 9.30-11 laver vi dagens aktiviteter. Kl.11 spiser vi frokost. Kl.12 sover alle børn til middag. Kl.15 spiser vi eftermiddagsmad. Kl.15.30 Fri leg inde eller ude. Aktiviteter: Inde: Motoriske lege, lave kreative ting, dans til musik, sanglege med fagter, gymnastik, Sprogligt: Synge, kigge i bøger, sprogkuffert, øver farver, navne, bogstaver og tal. Socialt: legestue, besøg i børnehave og mødes med andre dagplejer. Ude: Motoriske aktiviteter som fx gå, løbe, klatre, kravle, trille, rulle i haven, skoven eller legeplads. Sprogligt: Alle sanser bliver brugt og især i kolonihaven med smage, lytte, føle og snakke om alt i haven. Vi besøger steder med dyr og snakker om dem og hvad de siger. Vi snakker også om insekter og årstiden Socialt: Vi mødes med andre dagplejer i haven, skoven, legeplads eller i børnehaven. Traditioner: Fastelavn, Påskeaktivitet, Dagplejedag i Maj, Motionsløb, fødselsdage og jeg holder forældrekaffe før sommerferie og før juleferien. |
Dagplejepædagog | Line Slothus Pinnerup |
Forældresamarbejde | For at det hele skal fungere rigtig godt, er det vigtigt at:
|
Sovetid | Jeg prøver at holde faste sovetider, men hvis de er trætte før tid, bliver de puttet før og hvis de ikke vil sove, prøver jeg mig frem med at køre lidt med barnevognen eller hvad der nu virker og de store børn, som sover inde. Når de får en bog at kigge i plejer det at lykkes, at alle sover. |
Praktisk information | Barnets taske skal indeholde: Bleer, vådservietter, zinksalve, solcreme, sut, sovedyr, hjemmesko og hagesmæk. Skiftetøj som passer til årstiden (strømper, bodyer, bukser, trøjer) Sovetøj (strik eller fleece trøje eller dragt) Udetøj som passer til årstiden (flyverdragt, hue, luffer, regntøj termotøj, tynd hue, solhat) Fodtøj der passer til årstiden (vinterstøvler, gummistøvler, sko, sandaler) Hvis jeres barn sover i barnevogn, skal den med bringes med en godkendt barnesele, sovepose eller dyne, tæppe, myggenet og regnslag. Den må gerne blive hos mig i hverdagene, men i må meget gerne tage den med hjem i weekenden. Hvis jeres barn bliver syg, er det helt fint at sende en sms til mig om aften, hvis i allerede ved det der og ellers skriver eller ringer i bare til mig om morgen. Hvis jeg bliver syg, skriver jeg til jer om aften, hvis jeg ved det der og ellers bliver i ringet op af dagplejekontoret kl. 6.15 om morgen og i kan bare komme og hente barnets ting, hvis i har brug for det. |
Åbningstider | Mandag: 6.30 – 16.15 Tirsdag: 6.30 – 16.15 Onsdag: 6.30 – 16.15 Torsdag: 6.30 – 16.15 Fredag: 6.30 – 15.30 |
Kontaktinformationer | Charlotte Hagstrøm Skovløbervej 10 8800 Viborg Tlf. 24 84 52 72 |