Vores dagligdag er meget ude i naturen, vi cykler tit ud i naturen og finder naturens skatte som vi tager med hjem og arbejder med. Eks. samler vi æbler som vi laver til ren æblesaft, vi følger årstidernes skattekammer fra naturen. Vi dyrker også egne grønsager, fra jord til bord, hvor vi sår planter, vander og nyder grøntsagerne. Det er vigtigt for mig, at guide børnene til at øve i at blive selvhjulpne og sætte ord på følelser, så de lærer at sige til og fra. En typisk dag i Naturtrolden: Vi starter med at der tilbydes morgenmad, herefter morgenlur ved behov og leg og aktiviteter. Ca. kl. 9.00 går vi ud og øver udetøj hvorefter vi er klar til aktiviteten ude. Ca. kl. 11.00 er der middagsmad, hvorefter vi pusler til et dejligt middagshvil. Ca. kl. 14.15 starter vi løbende på eftermiddagsmad, inden børnene afhentes. Her får vi en snak om dagen og et ”vi ses knus”. |